Følgende artikel hjælper dig med: Outsourcing og brug af agenter i indisk mikrofinansiering
Outsourcing og brugen af agenter i indisk mikrofinansiering og dets regulatoriske implikationer
Af Ramesh S Arunachalam, Landdistriktsfinanspraktiker
Outsourcing er defineret som en reguleret (eller semi-reguleret) enheds (i dette tilfælde MFI’s) brug af en tredjepart (enten en tilknyttet enhed inden for samme gruppe af institutioner eller en enhed, der er ekstern i forhold til koncernen) til at udføre aktiviteter på en løbende grundlag, der normalt ville blive varetaget af den regulerede enhed (MFI), nu eller i fremtiden.
Outsourcing kan være den første overførsel af en aktivitet (eller en del af denne aktivitet) fra en reguleret enhed (som MFI) til en tredjepart (centerleder eller gruppeleder, der fungerer som agent) eller yderligere overførsel af en aktivitet (eller en del heraf) fra en tredjepartstjenesteudbyder (centerleder eller gruppeleder) til en anden (lokal leder), nogle gange omtalt som “underleverandører”. I nogle jurisdiktioner omtales den oprindelige outsourcing også som underleverandører. Der er flere problemer her, og disse er fremhævet nedenfor:
1. MFI’er kan bruge tredjeparter til at udføre aktiviteter, som de selv normalt ville have påtaget sig. Jeg har set nogle MFI’er outsource betydelige dele af deres regulerede og uregulerede aktiviteter, og disse outsourcing-ordninger bliver også mere og mere komplekse.
2. Outsourcing har potentiale til at overføre risiko, styring og compliance til tredjeparter (gruppe- eller centerledere), som muligvis ikke er reguleret (som MFI’erne). Et eksempel er udarbejdelsen af KYC-dokumentation af agenten(erne).
3. Hvordan kan MFI’en i disse situationer forblive sikker på, at de fortsat har ansvaret for deres egen forretning og har kontrol over deres forretningsrisici? Hvordan ved de, at de overholder deres lovgivningsmæssige ansvar? Hvordan kan de demonstrere, at de gør det, når tilsynsmyndighederne spørger dem? Vigtigst af alt, hvordan kan de sikre sig selv, at deres agenter (gruppe- eller centerledere) og/eller andre tredjeparter (lokale ledere) ikke engagerer sig i praksis – der kan bidrage til at deres leveringsmodel fejler og forårsage en masse problemer for dem (MFI’erne) på jorden – som det er sket i Andhra Pradesh nu? Jeg er overbevist om, at dette er en af hovedårsagerne til de nuværende problemer i Andhra Pradesh
For en god ordens skyld må jeg sige, at mens nogle MFI’er fortsat benægter eksistensen af agenter (også kaldet mægleragenter), har jeg personligt set entusiastiske centerledere og/eller gruppeledere (og tidligere feltarbejdere) blive behandlet/brugt som lokale agenter. Lad os igen få det klart. Agenter er i sig selv ikke dårlige, men de skal bruges under en ordentlig ramme og med passende uddannelse og systemer. Faktisk har afdøde Shri Sitaram Rao (en nær kær ven og meget vidende kollega) og jeg flere gange (i slutningen af 2006/2007) diskuteret, at mikrofinansiering i Indien om nogle få år faktisk kunne have det tilsvarende af direkte salgsagenter (DSA’er), forudsat at de er veluddannede og bruges korrekt.
Det er dog ikke sket, og agenter er ikke under en ramme i øjeblikket, og de kan derfor udgøre en alvorlig trussel mod hele forretningen med mikrofinansiering – som det er sket i Andhra Pradesh nu – gennem deres vilkårlige udlån til delte kunder/JLG’er, brug af tvangsinddrivelsespraksis, udbetalinger af Benami og ikke-eksisterende lån, opkrævning af højere end fastsatte renter og lignende.
Derfor tror jeg, at tiden nu er inde til, at vi tager en opfordring til dette fænomen og enten regulerer det og bringer agenter ind under en ordentlig (lovgivningsmæssig) ramme eller forbyder brugen af agenter og sikrer, at MFI-personalet selv henvender sig direkte til kunderne… Her er nogle af mine forslag i denne henseende til RBI Board Sub-Committee … ikke nødvendigvis i nogen rækkefølge af betydning …
