Følgende artikel hjælper dig med: Indiske Rupee afskrivning 2012: Årsager, bekymringer og fremtidsudsigter
CARE udgav for nylig en rapport om udsigterne for indiske rupier med hensyn til andre valutaer. Rapporten er gengivet nedenfor:
Afskrivning af indiske rupier 2012
Volatilitet i valutakursen anerkendes i stigende grad som en bekymring for den indiske økonomi. Efter at have opretholdt en interval-bundet bevægelse i 1. kvartal FY12, har rupien registreret en depreciering over for dollaren siden august 2011. Spørgsmålet, der rejses, er, om denne tendens vil blive vendt, eller er volatiliteten kommet for at blive på dette marked?
Rupee-bevægelse i FY12 indtil videre
I de første fire måneder af FY12 havde rupeen været stabil og handlet i intervallet Rs 44-45 til en dollar. En deprecierende tendens i rupee er blevet observeret siden august måned.
Den 21. oktober 2011 krydsede rupeen Rs 50/$-mærket for første gang i år og faldt til Rs 52,10/$, som den 23. november 2011. I samme periode er rupien faldet 10,41 % over for euroen , afregning til Rs 70,07/Euro.
Når man ser fremad, kan det vurderes, at markedsdeltagere forventer lidt vending i denne tendens med depreciering af rupees. Terminpræmien på dollaren er omkostningerne ved at bære dollaren i en bestemt periode, hvilket også kan fortolkes som den forventede bevægelse i valutakursen. Ved at bruge interbank-terminspræmien for forskellige ansættelsesforhold som et vejledende mål for rupi-kursen, kan vi udlede, at rupi-deprecieringen kan fortsætte i et stykke tid.
En måneds terminspræmie på dollaren har især registreret et markant hop på 454 bps mellem august og november (tabel 1).
Årsager til afskrivning
Den vigtigste drivkraft bag deprecieringen af rupees i de sidste tre måneder har været tilbagetrækningen af midler fra udenlandske institutionelle investorer (FII’er) fra den indenlandske økonomi. Det ret pessimistiske syn på FII’er bliver styret af den globale udvikling. FII’er har registreret en nettosalgsposition på US $ 1.581 millioner mellem august og november indtil videre.
Den igangværende gældskrise i euroområdet ser ud til at blive intensiveret, og redningspakker har været af begrænset hjælp til virkelig at løse krisen. Mens risikoen for, at individuelle eurostater misligholder staten er en bekymring, er risikoen for en forestående afsmitning også betydelig. Det anslås, at IMF har omkring 400 milliarder dollars til rådighed for at yde finansiering til eurozonen, men Italien skal alene refinansiere 350 milliarder dollars gæld i de næste seks måneder. Støtten fra IMF er således en retfærdig brøkdel af det kumulative finansieringsbehov for at løse denne gældskrise. Ændringer i politiske ledere og finansministre i disse stater, debatter om rollen og mandatet for Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF) og mængden af finansiel støtte, der skal ydes af medlemslandene, er stadig nogle ubeslutsomme punkter.
Scenariet i USA giver heller ikke et optimistisk billede. Forsinkelser i politikformuleringen om fastsættelse af gældsloftet for staten har afspejlet nogle huller i forvaltningen af de offentlige finanser. Mens igangsætning af boliger, industriproduktion og forbrugerudgifter gradvist viser tegn på forbedring, er arbejdsløsheden fortsat ubehageligt høj. Væksestimaterne for USA er blevet nedjusteret til 2,0 % i 3. kvartal fra det tidligere estimat på 2,5 %.
Ejendomsproblemet, svækkelse af lokale statsfinanser, manglende gennemsigtighed i regeringens operationer og systemer og forringelse af banksystemets aktiver, der er observeret i den kinesiske økonomi, trækker yderligere til de globale makroøkonomiske udsigter for de kommende måneder.
Også indenlandske makroøkonomiske udsigter er tynget af høj inflation og faldende industriproduktion, hvilket har ført til en nedjustering af vækstestimater til kun 7,6 % for FY12.
Som følge heraf har FII’er trukket midler tilbage fra emerging markets og investeret tilbage i dollaren, som er blevet styrket. I selve november (indtil videre) har FII’er registreret en nettosalgsposition på 87 millioner USD.
Da disse nedslåede kræfter har spillet stærkt i løbet af de sidste par måneder, er investorernes risikoappetit faldet, og derved øget efterspørgslen efter sikker havn, såsom amerikanske statsobligationer, guld og dollar. Euroen er deprecieret 6,55% over for dollaren i de sidste tre måneder, hvilket igen har gjort dollaren stærkere i forhold til andre valutaer, herunder rupee. Med vinteren forventes efterspørgslen efter olie og dermed dollar kun at bevæge sig yderligere opad. Indenlandske olieimportører har også bidraget til denne styrkelse for at imødekomme højere olieimportregninger.
Den løbende kontosaldo er sammensat af handelsbalance og nettoindtjening fra usynlig. Mens indtjeningen fra Invisibles har været ret robust i år (vækst på 17 % år/år), er handelskontoen blevet forværret på ugunstige bytteforhold. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster (CAD) var i Q1 FY12 steget med Rs 40.000 crore over Q4 FY11. Desuden har selv usynlig indtjening på kvartalsbasis registreret en vis nedgang. Med bidraget fra eksportører, der forbliver på sidelinjen, og indtjeningen fra Invisibles fortsætter med at falde, ville en yderligere udvidelse af CAD resultere i, at udstrømningen af dollars fra den indiske økonomi accentuerer deprecieringen i rupees. Især software vil kvitteringer være under pres på grund af den globale afmatning.
Udenlandske direkte investeringer (FDI), eksterne kommercielle lån (ECB’er) og udenlandsk valuta konvertible obligationer (FCCB’er) har opretholdt robuste tendenser i år sammenlignet med nettotilgangen i FY11. Men på måned-til-måned-basis har ECB’er og FCCB’er registreret en afmatning. Et fremtidigt fald i disse andre tilstrømninger på betalingsbalancens kapitalkonto kan forårsage yderligere depreciering i rupees. Mens udenlandske direkte investeringer har været stigende, har de ikke været i stand til at kompensere for lavere anden kapitaltilstrømning.
jegvirkningen af afskrivningen af Rupee
Tre områder af bekymring, der kan identificeres, er højere importregninger, skattemæssig glidning og øget byrde for låntagere:
En depreciering af den lokale valuta viser sig naturligvis i højere importomkostninger for den indenlandske økonomi. Hvis man antager, at både import og eksport fastholder deres nuværende vækstrater gennem året, vil højere importomkostninger øge handels- og betalingsbalanceunderskuddet i landet. Derudover kan den indenlandske økonomi stå over for et problem med Råvarepriser, der er internationalt denomineret i amerikanske dollars, vil naturligvis blive prissat højere på baggrund af en stærkere dollar. Også, mens de globale priser på uædle metaller som nikkel, bly, aluminium, jern og stål ville være faldet, ville den faldende rupee holde
Det finanspolitiske underskud for FY12 blev budgetteret til 4,6 % af BNP i februar, med olieprisen fastgjort til 100 USD pr. tønde. Gennem hele FY12 indtil videre har olieprisen dog ligget et godt stykke over denne referencesats, idet den har ligget på et gennemsnit på 110 USD over de sidste tre måneder. Olietilskud for året er omkring Rs 24.000 crore for FY12. Dette vil stige på grund af de højere omkostninger til olie, der bæres af regeringen. Selvom der har været tiltag for at knytte nogle priser på olieprodukter til markedet, vil der stadig være en tendens til en stigning i støtten til LPG, diesel, petroleum. Regeringen har allerede forbedret sit låneprogram i H2 FY12 med Rs 52.000 crore for at bygge bro over det finanspolitiske gab.
Højere renter vil komme i vejen for potentielle låntagere på ECB-markedet. I dag i betragtning af renteforskellene på de indenlandske og globale markeder er der en fordel ved at bruge ECB-ruten. Den deprecierende rupee vil gøre den mindre attraktiv. Yderligere vil de, der skal servicere deres lån, skulle bære de højere omkostninger ved gældsbetjening.
Normalt får eksporten et løft, hvis den indenlandske valuta falder, fordi eksporten bliver billigere på internationale markeder. Men givet træge globale forhold, vil kun nogle sektorer have tendens til at vinde, hvor vores konkurrenceevne vil øges, såsom tekstiler, lædervarer, forarbejdede fødevarer og ædelstene og smykker. Hvis det importerede råmateriale bruges i disse industrier, vil det blive negativt påvirket. Derfor kan eksporten muligvis ikke udnytte fuldt ud.
UDSIGT PÅ RUPIEN
RBI har opretholdt stærke valutareserver til en værdi af 320 milliarder USD ved udgangen af oktober (med aktiver i fremmed valuta, der tegner sig for omkring 89 % af disse reserver). Det har dog afholdt sig fra () direkte indgreb i valutamarkedet for at begrænse deprecieringen af rupee indtil nu.
Forudsat at den globale usikkerhed fortsætter med at herske, eksportvæksten fastholdes og kapitaludstrømningen fortsætter, forventes det, at denne depreciering vil fortsætte. En forværring af en af ovenstående variabler ville forværre afskrivningen af rupee.
