Følgende artikel hjælper dig med: AI og fremtidens våben
Introduktion: AI og fremtidens våben
AI og fremtidens våben er meget bekymrende. Siden computerens tidlige dage har videnskabsmænd udforsket kunstig intelligenss potentiale til at påvirke forskellige aspekter af livet. I de senere år er kunstig intelligens begyndt at spille en mere betydningsfuld rolle i flere industrier, såsom transport, finans og fremstilling.
Men som altid kan vi også bruge revolutionerende teknologi til krigsførelse.
Fra smarte våben, der kan udvælge deres mål til automatiserede dronesværme, ser det ud til, at kampens fremtid i stigende grad vil være afhængig af kunstig intelligens. I dette blogindlæg vil vi udforske nogle af fordelene og ulemperne ved AI-drevne våben, og hvordan kampens fremtid kan se ud, hvis disse teknologier er bredt udbredt.
Depersonaliseringen af drab gennem historien
Hvis vi vil forstå, hvad der er i vente for os, hjælper det at træde et skridt tilbage og se på, hvor vi kom fra. De tidlige dage af hominidkrigsførelse så menneskeheden svinge sværd i nærkamp, hvor fjendens blod ville blive spildt af ens egen hånd.
Fremkomsten af krudt ændrede alt det. Pludselig blev det muligt at dræbe en fjende på afstand, med minimal risiko for sig selv. Dette teknologiske fremskridt førte til udviklingen af snigskytten, løfteraketter, artilleri og konceptet “asymmetrisk krigsførelse” – hvor den ene side har en betydelig fordel i forhold til den anden.
Nutidige kampe er endnu mindre personlige med våben som atombomber, luftangreb og landminer. Det er nu muligt at dræbe uden selv at have en visuel på dit mål. Hvad kunne være det næste skridt i denne depersonalisering af drab?
Du gættede det – kunstig intelligens.
Misinformation: Det mest kraftfulde AI-drevne våben.
Fra politik til cybersikkerhed og til krigsførelse har digitale innovationer skabt et frugtbart miljø for misinformation at sprede. Det er nu muligt for programmeringssystemer med kunstig intelligens (AI) at skabe falsk information og præsentere den som fakta – og endda narre eksperter til at tro, at informationen er sand.
Udbredelsen af misinformation er et problem, der starter i det menneskelige sind og konkretiseres ved hjælp af Big Data, sociale medier og nyhedsmedier. Når misinformation præsenteres effektivt, kan det være næsten umuligt at tyde fakta fra fiktion. Og mængden af data derude gør det muligt for maskinlæringsalgoritmer (ML) og AI at lære og skræddersy deres output konstant, hvilket gør det endnu mere udfordrende at se forskel.
Hvordan virker misinformation?
Meget af den skade, som misinformation forårsager, er ikke direkte relateret til selve den falske information, selvom falske udsagn ofte forårsager skade på enkeltpersoner og virksomheder. Den “plettede sandhedseffekt” refererer til den psykologiske effekt på den menneskelige hjerne efter at være blevet advaret om nøjagtigheden af det, de læser. Uanset om advarslen kommer i form af velmenende faktatjek eller ondsindet frygtpåvirkning, får effekten folk til at mistro oplysninger til det punkt, at de måske endda begynder at se bort fra sande overskrifter for muligheden for, at de kan være falske.
Når folk ikke er sikre på, hvilke nyhedsmedier eller offentlige personer de skal stole på, kan misinformation bidrage til kaos og forringelse af den offentlige diskurs. Der har været undersøgelser, der beviser, at unøjagtige udsagn forårsager problemer med at huske, selv når personen ved, hvad de læser er falsk. Spredningen af falsk information skaber et mistroisk miljø og er en taktik, der historisk er blevet brugt til at skabe offentlig forvirring med vilje, især at skubbe til falske fortællinger under konflikt.
Dette er fremtidens farligste AI-baserede våben. Dette kan forårsage enorm mængde forvirring og sammenbrud af enhver strategi for enhver struktureret kraft. Dette kan vælte verdens demokratier uden at affyre et eneste skud.
Hvad er AI-drevet våben?
AI-drevne våben er ganske enkelt våben, der bruger kunstig intelligens til at udvælge og engagere mål. Det kan være alt fra en autonom drone, der identificerer og sporer mål ved hjælp af ansigtsgenkendelse, til et missil, der kan navigere gennem himlen.
Nogle eksperter mener, at AI-drevne våben fuldstændigt kan revolutionere krigsførelse, som vi kender den. De hævder, at det ikke kun ville resultere i færre civile tab, men det kunne også føre til mere effektive og præcise kampoperationer.
På bagsiden er der andre, der er mere skeptiske over AI’s rolle i krigsførelse. Disse personer hævder, at teknologien stadig er i sin vorden, og mange potentielle farer er forbundet med dens brug.
I stedet for at springe ind i debatten, lad os objektivt se på et par flere eksempler på AI-drevne våben.
Smarte våben
Selvom mange års træning og adrenalin gør soldater til næsten overmenneskelige maskiner, er der altid risiko for menneskelige fejl. Fejl kan være dyre, både hvad angår liv og strategiske fordele. Forsinkelser i målopsamling, tøven og endda simpel træthed kan føre til katastrofale konsekvenser på slagmarken.
Smarte våben eliminerer denne risiko ved at fjerne behovet for menneskelig input. De kan identificere mål ved hjælp af en række forskellige sensorer, såsom visuelle, akustiske eller radarsensorer. De bruges ofte sammen med deres menneskelige handlere, i hvilket tilfælde de kaldes semi-autonome.
Smart Guns
En utrolig anvendelse af kunstig intelligens i krigsførelse er den “smarte pistol”. Disse er våben, der kun kan affyres af autoriserede brugere, takket være biometriske teknologier som fingeraftryksscannere og irisgenkendelse.
Hvis man tager tingene endnu længere, kan våbnet også programmeres til kun at skyde, når det peger mod en bestemt type mål, såsom fjendtlige soldater eller køretøjer.
Fordelene ved et sådant våben er indlysende – det ville praktisk talt eliminere venlige brandhændelser og mindske chancerne for, at våbnet falder i fjendens hænder og bliver brugt mod eskadrillen.
Men fordelene stopper ikke der. I en verden, hvor så mange masseskyderier udføres af personer, der får adgang til en andens pistol, den “smarte pistol” kunne være en game-changer.
Hvis våbnet kun kunne affyres af dets ejer (dvs. registrerede ejere, politibetjente), ville det gøre det meget sværere for kriminelle, terrorister eller utilfredse børn at bruge dødbringende skydevåben.
Smarte kugler
I 2015 testede den amerikanske hær med succes en ny smart kugle kaldet “EXACTO.” Den selvstyrende kugle kan ændre retning i luften og drives af en lille indbygget motor.
Dette åbner op for alle mulige muligheder for snigskytter og andre slagmarksoperatører. Forestil dig at være i stand til at tage et mål ud på hundredvis af meter væk uden at skulle tage hensyn til vindhastigheden eller vindretningen.
Smart forsvar
På samme måde kan militæret også bruge kunstig intelligens i luftforsvaret. Oprindeligt var de fleste luftforsvarssystemer baseret på menneskelige controllere, der overvågede radarskærme og udstedte ordrer til interceptorer.
Men med fremkomsten af AI er det nu muligt for et computersystem at overvåge radarskærmene og træffe beslutninger om, hvornår og hvordan det skal reagere på et indkommende angreb. Dette frigør menneskelige controllere til at udføre andre opgaver og giver mulighed for en hurtigere og mere effektiv reaktion på et angreb.
USA’s f.eks. Phalanx CIWS er et nærliggende våbensystem, der bruger radar og computere til at identificere og målrette indkommende missiler eller artillerirunder. Enheden kan:
- Søg
- Opdage
- Vurdere
- Spore
- Vurdere
- Ødelægge
Løbende ammunition
Løbende ammunition er besætningsløse luftfartøjer, der kan slentre over et område i lange perioder og vente på, at mål dukker op. Når den først har identificeret et mål, kan den slentrende ammunition engagere den med våben ombord.
Også kendt som “selvmordsdroner”, de står et sted mellem ubemandede kampfly (UCAV’er) og krydsermissiler.
Ligesom en UCAV kan selvmordsdronen svæve over et område i lange perioder på udkig efter et drab, hvilket især er nyttigt for mål, der forbliver skjult eller ofte bevæger sig rundt. Og som et krydsermissil ender en slentrende ammunitions mission med et snigende sidste dyk mod målet, hvorefter det detonerer sine sprængstoffer.
Løbende ammunition er ofte udstyret med kameraer og sensorer, der giver dem et bredt synsfelt. På den måde kan de opdage mål på lang afstand og engagere dem, før de har en chance for at flygte.
Fordele ved at slentre ammunition
Der er mange fordele ved at bruge svævende ammunition frem for andre ubemandede luftfartøjer.
For det første er de meget billigere at bygge og drive end en UCAV. Faktisk kan de fleste svævende ammunition bygges for langt under $10.000 i skala.
De er også meget mindre og lettere end en UCAV, hvilket gør dem nemmere at transportere og søsætte.
Endelig kan svævende ammunition bruges i en meget bredere vifte af miljøer end en UCAV. De kan flyve i vinde, der ville sætte et større fly på jorden og operere i temperaturer, der fryser eller smelter standardelektronik.
Ulemper ved svævende ammunition
Den største ulempe ved svævende ammunition er også deres lette adgang. En provisorisk slentreammunition kan bygges af alle med en 3D-printer og grundlæggende elektronikviden.
Hvis en sværm af disse kom i de forkerte hænder, kunne de nemt bruges til at angribe mål som en militærbase eller en by. Et slentrende ammunitionsangreb kan forårsage masseofre i områder med høje koncentrationer af mennesker.
En anden ulempe er, at svævende ammunition, fordi de er ubrugelige, kan bruges meget mere hensynsløst end andre typer ubemandede luftfartøjer. Der er ingen grund til at bekymre sig om at hente dem efter et angreb, så de kan sendes ind i situationer, der ville være for farlige for en UCAV.
Andre AI-drevne fly
Løbende ammunition flyver, men ikke særlig hurtigt eller meget langt. Karakteren af deres rejse gør det nemmere for AI at kontrollere og træffe beslutninger midt på flyvningen. Men hvad med fly, der når tusindvis af miles i timen i hastighed og skal udføre snævre sving, som kampfly?
Boeing har måske lige svaret. Luftfartsproducenten afslørede et nyt jagerfly, som AI vil drive. Jetflyet, kendt som “Loyal Wingman,” er en drone, der kan flyve sammen med et menneskestyret fly og fungere som en wingman.
Mange lande, herunder USA, Australien og Storbritannien, har allerede tilmeldt sig programmet.
Loyal Wingman er stadig under udvikling, men Boeing har sagt, at den vil være i stand til at flyve autonomt og træffe beslutninger baseret på data fra sensorer på jorden og i luften.
Fordele
Fremtiden for AI i luftkamp er lys. Selvom vi ikke har hørt tophastighederne for Loyal Wingman endnu, er det sikkert at sige, at et autonomt jetfly kunne flyve længere og hurtigere end nogen pilot. Menneskets fysiologi begrænser, hvor længe vi kan flyve, og hvor mange G-kræfter vi kan tage, men en AI ville flyve i dagevis uden at blive træt.
Et autonomt jetfly vil også behandle information meget hurtigere end et menneske. Hvert sekund tæller i kampens hede, og en AI ville være i stand til at træffe beslutninger på et splitsekund, der kan betyde forskellen mellem liv og død.
Endelig ville et autonomt jetfly flyve tættere på fjenden uden frygt for at blive skudt ned. I en luftkamp forsøger begge piloter at komme bag på den anden, så de kan tage et klart skud. Men en AI ville flyve uregelmæssigt, hvilket gør det meget sværere for fjenden at ramme.
En anden fordel ved et autonomt fly som Loyal Wingman er dets prisskilt. Et F-35 jagerfly koster omkring 80 millioner dollars. Loyal Wingman er stadig under udvikling, men Boeing har antydet en pris på $5-$6 millioner.
AI i krigsstrategi
Indtil videre har vi set på, hvordan kunstig intelligens kan gøre en forskel i kamp. Men hvad med planlægning i mødelokalet? Planlægning og eksekvering af en krig er et kæmpe arbejde, der kræver en masse strategisk tænkning.
Tidligere er dette blevet gjort med kort, miniaturer og en masse gætværk. Men nu er der AI-drevne algoritmer, der kan hjælpe med at give mening i data og forudsige resultaterne af forskellige scenarier.
Krigsstrategi er et komplekst felt, og ingen algoritme er perfekt. Men ved at bruge AI kan vi overveje en meget mere omfattende række faktorer end nogensinde før.
For eksempel tager mange traditionelle krigsspil kun hensyn til ting som terræn og antal tropper. Men ved hjælp af kunstig intelligens kan vi også tage højde for ting som vejret, følelsen af sociale medier og endda olieprisen. Dette giver os mulighed for at køre flere simuleringer og udvikle den bedst mulige strategi.
Fordele
Krigsgeneraler kan blive ofre for følelser og partiskhed, når de træffer beslutninger. Men en AI ville være i stand til at træffe beslutninger baseret på data og logik, uden at følelser forplumrede dens dømmekraft.
AI kan også hjælpe os med at identificere mønstre, som mennesker kan gå glip af. For eksempel kan AI bemærke, at fjenden konstant angriber på et bestemt tidspunkt på dagen eller trækker sig tilbage til det samme sted.
Endelig kan AI hjælpe os med at træffe beslutninger i realtid. I kampens hede er der ikke tid til at sætte sig ned og knække numre. Men et AI-drevet krigsrum kunne gøre netop det og give os den information, vi har brug for til at træffe beslutninger på et splitsekund.
Konklusion: AI og fremtidens våben
Mens fremtiden for krigsførelse er usikker, er én ting sikkert: Kunstig intelligens er det næste logiske skridt i udviklingen af krigsførelse.
Når vi bevæger os fremad i denne nye æra af krigsførelse, er det afgørende, at vi eftertænksomt overvejer implikationerne af at sætte AI i kontrol over dødbringende våben. Dette er en god ting på mange måder – AI kan hjælpe med at reducere sideskader og gøre vores militære styrker mere effektive. Der følger dog nogle væsentlige farer med at give maskiner magten til at træffe beslutninger på liv og død.
Hvad tænker du om fremtiden for kunstig intelligens i krigsførelse? Fortæl os det i kommentarerne nedenfor!
Referencer
Instituttet, Stockholms Internationale Fredsforskning. . Stockholm Internationale Fredsforskningsinstitut, 1987.
Johnson, James. . Manchester University Press, 2021.
Monte, Louis A. Del. Prometheus-bøger, 2018.
